Randers Kommune står ved en skillevej. Der skal rettes op efter en årelang katastrofekurs. Spørgsmålet er, om vi skal fortsætte i samme spor, med besparelser, afvikling og mistrivsel eller om vi skal prøve noget nyt? – Målrettede investeringer i et mere lige Randers. Det tror jeg på.
I SF ved vi, at god politik ikke bliver ført fra sidelinjen. Derfor stiller vi os klar til at stå i spidsen for Fremtidens Randers. -Og i spidsen for et nyt og mere samarbejdende byråd. For det vil kræve samarbejde at få rettet op, ændret kurs og igen se Randers Kommune i fremdrift.
Jeg tror på, at vi skal investere i mennesker. Vi skal investere i børnene, i de ledige og de udsatte grupper. For det er ganske enkelt for dyrt at lade være. -Det ser vi nu, efter år med massive besparelser, er regningen nu kommet.
Randers har et kæmpe uudnyttet potentiale. Naturen, beliggenheden og de pragtfulde mennesker, der bor her. Men Randers har brug for et byråd med visioner, der vil sætte retning og skabe forandring. Vi skal styrke demokratiet og borgerinddragelsen, tiltrække gode arbejdspladser og tage del i den grønne omstilling.
Vi mener der er brug for nye tider og en ny retning. Det vil naturligvis tage tid og kræve både visioner og samarbejdsvilje. Men det er muligt at genoprette velfærden i Randers, der er håb for fremtidens Randers.
Jeg er 43 år, bosat i Fårup og gift med Dan. Vi har sammen 2 børn Esben på 17 år og Kirstine på 14 år.
Jeg er byrådsmedlem i Randers Byråd og formand for socialudvalget. Jeg er uddannet Pædagog og arbejder til dagligt med både børn, unge, ældre og udsatte som kirke- og kulturmedarbejder i Folkekirken.
Jeg brænder for at vi i kommune skal have mennesket tilbage i fokus. VI skal styrke demokratiet, velfærden og finde grønne løsninger, så vi også bliver en aktiv del af den grønne omstilling.
I mange år har kommunen haft en katastrofal sparekurs, som har forringet rigtig mange menneskers liv og hverdag. Det har vi sat os for, at rette op på i SF. Det tager tid, men med de seneste to budgetår har vi vist, at det kan lade sig gøre at, over tid, at genoprette og udvikle velfærden.
Jeg vil kæmpe helhjertet for at der skal investeres i mennesker. Det giver gevinst på lang sigt. – både økonomisk og menneskeligt.
SF Randers er, som udgangspunkt, et pragmatisk venstrefløjsparti. Vi søger hele tiden indflydelse, fordi det kun er muligt at trække den førte politik i vores retning gennem samarbejde.
Vi vil gerne forhandle aftaler på plads, indgå aftaler og vi forstår, at det kræver villighed til at indgå kompromisse. Men vi er ikke med i aftaler for en hver pris. Retning skal være i orden. Efter en del år, hvor SF har været en del af budgetkredsen, har SF de senere år stået udenfor budgetaftalerne, som vi mener har været både socialt og økonomisk uansvarlige.
SF står udenfor et blåt budgetforlig.
Her kan du læse Rosas budgettale, som begrunder hvorfor.
“I flere år har jeg i mine budgettaler omtalt Randers Kommune som en supertanker. En supertanker som de senere år var kommet på afveje og som sad fastlåst i en blå-nedskærings-sejlrende.
Kursen skulle derfor rettes op, og der skulle sejles i en ny og mere velfærds-venlig retning. Med svære prioriteringer, men med forebyggelse og velfærd, som ledestjernen at sætte kursen efter. Sådan blev det IKKE.
I stedet er kommunen nu sejlet på grund. Direkte ind i et isbjerg og katastrofen er indtrådt.
Derfor gik det op for mig, da jeg skulle skrive talen til i dag, at der jo ikke er tale om en supertanker, men om et passagerskib. Et stort passagerskib med menneske fuldt af drømme og uforløste liv.
Et Titanic, som pga. manglende kvalitet, sjusk og dårlig dømmekraft endte med den ultimative katastrofe.
Som da telegrafisten om bord på Titanic med vilje overhørte og slukkede advarslerne om isbjerge i nærheden.
På samme måde må man konstatere, at budgetpartierne overhører de mange advarselsråb. Opråb om enorme konsekvenser for medarbejderne og borgerne.
Det på trods af, at der er afgivet over 800 høringssvar om, hvad besparelserne vil betyde for de ældre, de udsatte, for de mindste børn i vores dagtilbud og særligt for de mest sårbare skolebørn.
Medarbejderne skriver da også i deres udtalelse til i dag, at de har manglet grundlæggende information og ikke har været inddraget i processen. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er dem ude i marken, tæt på borgerne, der skal yde mere, sige farvel til gode kollegaer og samle borgerne og de pårørende op når konsekvenserne rammer.
Talen i dag har været svær at skrive. Den har været skrevet, slettet og omskrevet mange gange. Ikke fordi budgetflertallet alligevel er interesseret i at lytte. Den har været svær at skrive fordi jeg er noget så sjældent som vred. – Og den vrede skal jeg prøve at tøjle.
Jeg er oprigtigt vred og indigneret over, at de mest sårbare børn på specialundervisningsområdet IGEN skal betale for budgetpartierne katastrofekurs.
Vred over at den socialdemokratiske Borgmester, som jeg selv var med til at pege på, ligesom Mette Frederiksen er rykket så markant til højre.
Vred over det diskriminerende menneskesyn, som ligger bag den blå budgetaftale.
Tilbage på Titanic spillede orkestret også for de rigeste passagerer i 1. klasse. Helt til det sidste. Mens folk blev fulgt ud til de kun 16 redningsbåde, der var om bord. Imens sad de fattigste passager på de lavere dæk på 3. Klasse og ventede. -Stort set alle måtte vente forgæves.
Lyder det bekendt? – Man må jo også forstå på budgetpartierne, at der er forskel på folk. Forskel på hvem der er de rigtige borgere for Randers. Hvem der er 1. Klasses borgere.
Imens er klapjagten sat ind på de fattigste grupper. – Med mere kontrol og mindre tillid. Nytteløse nyttejobs og ja og det hele krydret med at mennesker på overførselsindkomster er ikke velkomne i kommunen.
“SF kunne da bare have taget ansvar og ikke været så krævende”, er der nok nogle ordførere der vil fremture med om lidt.
Til det er mit svar: Som måske virker som et mærkeligt svar: 24%.
24% af alle borgere, der satte deres kryds til kommunalvalget i Randers i 21 blev udelukket fra forhandlingerne om årets budget.
Over 12000 borgere var så ligegyldige, at man end ikke gad, forsøge at forhandle med de politiske repræsentanter, som de havde valgt at stemme på.
DET ER EN SKÆNDSEL. Det er udemokratisk, udansk, amatøragtigt og det vidner om en socialdemokratisk magtarrogance, som vi efterhånden kender ALT for godt. .
Som det også var tilfældet på for folk ombord på Titanic er det nu kun en vej. En blå vej. Det iskolde BLÅ.
